Behandlingsområder

Forskellen på en psykolog og en psykoterapeut

Når du vælger mellem en psykolog og en psykoterapeut, er det vigtigt at forstå, at begge faggrupper har samme mål: at hjælpe dig med at skabe større mental sundhed og livskvalitet. Men der er forskelle i tilgangen og uddannelsesbaggrunden, som kan være værd at overveje, afhængigt af, hvad du søger. Nedenstående er min personlige holdning, og der er selvfølgelig mange nuancer i debatten.

Psykolog

En psykolog har typisk en akademisk baggrund med en universitetsuddannelse i psykologi. Det betyder, at psykologen har en bred videnskabelig forståelse af psykologi og menneskers adfærd. Mange psykologer arbejder ofte inden for områder som diagnostik af psykiske lidelser og behandlingsforløb baseret på forskningsbaserede metoder. Hvis du eksempelvis har brug for en formel diagnose eller behandling gennem sundhedssystemet, kan en psykolog være et oplagt valg.

Psykoterapeut

Psykoterapeuter kommer ofte fra en mere praktisk orienteret uddannelse, hvor det primære fokus er på at støtte mennesker gennem livets udfordringer ved at arbejde med følelser, relationer og indre processer. Uddannelsen som psykoterapeut er mere fokuseret på at skabe et nærværende, empatisk og tillidsfuldt rum, hvor du som klient kan udforske dine oplevelser og finde din egen vej gennem svære situationer. Der lægges stor vægt på at lære gennem både obligatorisk egenterapi, og gennem praktisk erfaring med arbejdet med med klienter.

Psykoterapi er ofte mindre fokuseret på diagnoser og mere optaget af din personlige udvikling og helhed som menneske. Dette betyder, at nogle mennesker oplever terapien som værende meget personlig, fleksibel og tilpasset deres unikke behov. Psykoterapi er ikke på samme vis fokuseret på symptomer og diagnoser. Det er en proces, hvor du som klient får mulighed for at arbejde dybt med dine følelser, relationer og indre liv. Mange oplever derfor psykoterapi som en rejse mod større selvforståelse og personlig vækst.

Valget er dit

Både psykologer og psykoterapeuter tilbyder værdifuld hjælp, men hvis du søger en terapeut, der arbejder med dig som et helt menneske og skaber et empatisk, trygt og nærværende rum, kan psykoterapi være det rette valg for dig. Det er en dybdegående proces, hvor du ikke kun får redskaber til at håndtere udfordringer, men også kan opnå en større forståelse af dig selv og dine relationer. Mit bedste råd er altid at tage en forsamtale med hvem end du vælger, så du på forhånd har et indtryk af, om I et et godt match som klient og terapeut.

Alle kan få brug for psykoterapi på et eller andet tidspunkt i livet.

Det er vigtigt at huske, at det at søge terapi ikke er noget at skamme sig over. Faktisk viser det styrke at erkende, når man har brug for hjælp, og her står jeg til rådighed med psykoterapi i Jyllinge og Måløv.

Psykoterapi handler om at forstå hvordan hjernen og følelserne er knyttet sammen og påvirker vores adfærd og oplevelser. Formålet med terapien er at opnå en dybere forståelse af ens indre verden og hjælpe med at skabe positive forandringer.

Men er psykoterapi ikke mest for psykiske lidelser?

Selvom psykoterapi ofte bliver sammenkædet med behandling af lidelser som angst, stress eller depression, strækker anvendelsesområdet sig langt ud over det. Terapi er ikke kun for dem, der kæmper med specifikke lidelser, men det kan også være gavnligt for enhver, der ønsker at forbedre deres generelle trivsel og livskvalitet.

Emotionsfokuseret terapi er en form for behandling, der kan adressere en bred vifte af udfordringer og problemer, som vi kan stå over for i vores liv. Det kan være til hjælp i håndteringen af stress, forbedring af forhold til andre mennesker, styrkelse af selvværd og selvtillid samt håndtering af livskriser og meget mere.

Jeg tilbyder terapi i Måløv og Jyllinge, hvor jeg i rolige omgivelser arbejder med klienter på at finde løsninger på deres udfordringer og styrke deres mentale velbefindende.

Nedenfor har jeg beskrevet nogle af de mere kendte problematikker, men husk at Ingen emner er for små, så længe de er vigtige for dig.

Angst

Angst er en intern tilstand af ubehag, der ofte manifesterer sig på forskellige måder. Ifølge Emotions-fokuseret Terapi (EFT) kan angst være kroppens reaktion på undertrykkelse af følelser og behov. Det er som om, dit indre kompas skriger efter justering for at opnå balance. Når følelser bliver undertrykt eller ignoreret, kan dette resultere i en forstyrrelse i din emotionelle regulering, hvilket fører til angst.

I EFT’s optik opstår angst, når vi undgår at mærke og udforske vores følelser, hvilket fører til en cyklus af kompensation gennem kontrol og forsvarsmekanismer. Denne cyklus kan forværre angst og skabe en følelse af at være fanget i et mønster, der er svært at bryde.

Derfor er en integreret del af terapien at hjælpe med at genoprette forbindelsen til og udforske disse underliggende følelser og behov, således at man kan opnå en dybere forståelse af sig selv og sine reaktioner. Dette kan bidrage til at reducere angst og skabe mulighed for en mere fleksibel og autentisk måde at navigere gennem livet på.

 

Forsamtale på 20 minutter er altid gratis. Det er din måde at få en bedre fornemmelse af hvem jeg er, og om jeg er det rigtige match for dig, som terapeut.

Stress

Stress er en tilstand, der manifesterer sig, når belastningen overskrider dine ressourcer og evne til at håndtere det. Ifølge Emotionsfokuseret Terapi (EFT) er stress ikke kun en fysisk reaktion, men også et tegn på en ubalance i dine følelsesmæssige behov og relationer.

Når stress rammer, kan det påvirke dig på flere niveauer. Du kan opleve vanskeligheder med at træffe beslutninger, ændringer i spisevaner, søvnproblemer, hjertebanken, følelsesmæssige udbrud, hukommelsesproblemer, svimmelhed og konflikter i dine relationer. Stress kan også få dig til at trække dig tilbage fra sociale aktiviteter og føle dig drænet for energi.

Stress er ofte et resultat af en forstyrrelse i dine emotionelle forbindelser og udfordringer med at regulere dine følelser og behov. Gennem terapien kan der arbejdes på at genoprette disse forbindelser og skabe nye måder at håndtere stress på, så du kan genfinde balance og trivsel i dit liv.

Sorg

Jeg anerkender sorg som en naturlig reaktion på tab, og forstår, hvor vigtigt det er at skabe et rum, hvor du kan udforske og udtrykke dine følelser frit. Sammen kan vi undersøge de forskellige lag af sorg, som du oplever, og arbejde på at forstå, hvordan den påvirker dig både følelsesmæssigt og fysisk.

I terapien vil vi fokusere på at genoprette forbindelsen til dine inderste følelser og behov i denne svære tid. Ved at udforske og forstå dine følelser vil vi arbejde på at skabe en dybere forståelse af din sorg og hvordan den påvirker dig og dine relationer.

I følge EFT-tilgangen vil vi arbejde sammen om at skabe et trygt og støttende rum, hvor du kan udforske din sorg og finde vej til heling og håb igen. Du er ikke alene på denne rejse, og jeg er her for at støtte dig på hvert skridt af vejen.

Forsamtale på 20 minutter er altid gratis. Det er din måde at få en bedre fornemmelse af hvem jeg er, og om jeg er det rigtige match for dig, som terapeut.

Praktisk

Lokation

Jyllinge (4040) & Måløv (2760)

Book aftale

Første telfonsamtale er altid gratis
+45 2585 8187
Tine@Schjolinterapi.dk

Telefontid

Mandag – Fredag: 12 – 22